Miljøpolitik

Målsætning for miljø

DANÆG Products' målsætning for miljø er, gennem et aktivt samarbejde med medarbejdere, myndigheder, kunder og leverandører, løbende at vurdere og forbedre virksomhedens samlede miljøpåvirkning.

Målsætningen opfyldes gennem:

  • en motiveret og kvalificeret medarbejderstab, der er bevidst om den enkeltes rolle i forhold til miljøpåvirkning og som kan deltage i forbedring af dette
  • løbende forbedringer af produkter, processer og organisation – dette gælder både effektivitet, produktsikkerhed og miljø
  • markedsorienteret produktudvikling, der tager udgangspunkt i fremstilling af sundhedsmæssigt sikre og miljørigtige kvalitetsprodukter
  • at der i valg af leverandører til råvarer, ingredienser, emballage, udstyr og ydelser tages hensyn til miljøforhold

Handlingsplan  

DANÆG Products har for udvalgte miljøfaktorer f.eks. vandforbrug/-udledning samt produktionsspild udarbejdet handlingsplaner for at nedbringe disse.

Løbende overvågning og måling af miljøpåvirkning

DANÆG Products A/S gennemfører systematisk målinger af udvalgte miljømålepunkter, f.eks. vandforbrug, vandudledning, spild og affald. Resultater af disse målinger bliver løbende vurderet, og om nødvendigt igangsættes forbedringer.

Overvejelser ved indførelse af nye produkter, materialer og/eller teknologi

Som det er anført i vore politikker, indgår miljøovervejelser, både hvad angår arbejds- og produktionsmiljø, som en vigtig faktor i valg af råvarer, materialer og teknologi.

Tiltag der rækker ud over gældende miljølovgivning og arbejdsmiljøbestemmelser

DANÆG Products har planer om at opbygge og implementere et kvalitetsstyringssystem for senere miljøcertificering.

Indskærpelser, påbud eller forbud

DANÆG Products har ikke modtaget hverken indskærpelser, påbud eller forbud omkring miljø fra myndigheder. 

Arbejdspladsvurdering

DANÆG Products A/S har i samarbejde med medarbejderne foretaget en arbejdspladsvurdering. Denne er dokumenteret. 

Miljøkrav til leverandører og distributører

Som det er anført i vore politikker, betyder disse nødvendigvis også krav til vore leverandører. Senest har der bl.a. været krav om, at vore leverandører skulle dokumentere, at de leverede råvarer/ingredienser ikke indeholder genmodificerede ingredienser, og/eller ikke på noget tidspunkt har været kontamineret med dioxin eller været under mistanke for dette. 

Vurdering af underleverandører:

Leverandører til DANÆG Products bliver løbende vurderet med hensyn til kvalitet, både ved modtagelse, gennem vores HACCP-system, der sikrer identifikation og styring af sundhedsmæssige risici og gennem vores procedure for frigivelse af færdigvarer. Denne betyder, at færdigvarer efter produktion bliver holdt i karantæne og først frigivet til salg 4 dage senere, når resultater af vores laboratoriekontrol foreligger, og produktet er godkendt. 

Emballage

DANÆG Products arbejder løbende på at minimere emballageforbruget, og forsøger så vidt muligt at sikre genanvendelsesmuligheder for valgte emballagetyper.