Kvalitet og sikkerhed

Sådan sikrer vi kvaliteten

Fødevaresikkerheden har højeste prioritet i DANÆG Products. Det er alfa og omega for os, at vores kunder er trygge ved ethvert produkt, der forlader virksomheden.

Vi sikrer fødevarekvaliteten og -sikkerheden gennem en effektiv og målrettet styring af vores produktion. Dette dokumenteres via to forskellige kvalitetsstyringssystemer: Den britiske retailer standard (BRC) og standarden ISO22000 "Hazard Analysis and Critical Control Points" (HACCP).

Vi er således certificeret efter både BRC og HACCP ISO22000.

Kvalitet i alle led

Certificeringerne giver os et internationalt anerkendt bevis for, at vi har fuld kontrol med kvaliteten og sikkerheden. Enhver potentiel risikofaktor i produktionen, distributionen og anvendelsen af vores produkter er identificeret, vurderet og underkastet en dokumenteret styring af hele processen - fra modtagelse af råvarer til de færdige produkter sendes afsted til vores kunder.

DANÆG Products modtager flere gange årligt kontrolbesøg fra en ekstern virksomhed, som kontrollerer, at vi overholder betingelserne i de to certifikater. Samtidig gennemfører vores egen kvalitetsafdeling, foruden vores kunder og myndighederne, hyppige kontroller.

Samarbejde med laboratorium

DANÆG Products samarbejder med et eksternt fødevarelaboratorium. Her kontrolleres prøver fra alle vores produktserier. Udover en minutiøs, mikrobiologisk analyse omfatter vores kontrolprogram også en vurdering af produkternes udseende og smag.

DANÆG Products overholder naturligvis også lovens sundhedsmæssige krav til produkter, der anvendes i industrikøkkener, restauranter, cafeterier, bagerier og i andre virksomheder, der fremstiller levnedsmidler. Det samlede resultat er en meget høj og ensartet kvalitet, og en garanti for, at alle produkter er sikre.